Tristhed.

Kan ikke tænke på andet end det. Det er forfærdeligt. Jeg føler mig syg hvergang jeg tænker på det. Det er somom vi ikke laver andet end at skændes. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har på ingen måde lyst til at slutte det, men jeg har heller ikke lyst til at gå rundt og skændes hele tiden og være så ked af det. Der er ingen jeg holder mere af en denne person. Jeg går ned og jeg bryder fuldsændig sammen den dag, det ikke er mere. Min verden er gået i stå. Fuldstændig i stå. Det her er farligt, meget farligt. Og jeg kan og vil ikke stoppe det. Jeg vil have det skal forblive sådan som det var, dengang det var godt. Jeg gør intet med vilje for at såre personen, jeg gør intet for at gøre personen ked af det med vilje, det kunne aldrig falde mig ind. Åh.. Kærlighed kom dog lidt til min fordel. Giv os noget hjælp. Hjælp mig så det bliver godt igen, så det er os to igen. Sådan som i gamle dage.